Kolonisering af Malaysia
Landet
består af Vestmalaysia på halvøen syd for Thailand samt delstaterne Sarawak og
Sabah på Borneo. Oprindeligt bestod landet af små kongedømmer med en kultur der
var indisk præget, men i 1400-tallet blev Islam fastlagt som statsreligion.
I 1511
blev Malaka erobret af Alfonso de Albuquerque ved militær magt. Han inddrog den
i den portugisiske monopol, i et forsøg
på at få kontrol over al handel med Asien. Det lykkedes dog ikke for den
Portugisiske vicekonge. Omkring det 17. århundrede indgik Holland en alliance
med sultanen af Johor for at få smidt portugiserne ud af Malaka.
Briterne
begyndte at grundlægge byer, først på den nordlige del af Borneo, dernæst
havnebyen Georgetown på øen Penang. Byerne tiltræk flere end forventet.
Malayer, sumatranere, indere og kinesere bosatte sig i de koloniserede byer.
Briterne grundlagde i 1819 Singapore, men pt. var Briterne mere bekymrede for
sikkerheden i til søs, i forhold til lokal handel. Fordi importen fra Kina blev
betalt med opium, der var dyrket i Indien. Hollænderne og Briterne fandt det
besværligt at samarbejde, så i 1824 delte de området i 2. Indonesien gik til
Hollænderne og Englænderne fik halvøen Malaya.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar